’Efter Hånden?’

Da jeg ved årsskiftet 2012 blev opmærksom på at håndskriften for mange i den unge generation synes af være udrangeret af tasterne slog det mig at dette var en meget overset konsekvens af den stigende digitalisering af vores samfund. Jeg startede Samtidskunstprojekt, ’Jeg er, altså skriver jeg’ for at rejse debat, skabe refleksioner gennem et relationelt æstetisk værk. Med værkets titel spørger jeg til om vi egentlig burde kalde vores samtid ’Efter Hånden.’
Min inspirationen er den antropologiske værkgenre, - undersøgelsen af fænomenet:
Hvis det er rigtigt at håndskriften er på vej ud, hvilken betydning tillægger mennesker så det. Hvad betyder det for menneske at fortælle sig gennem en håndskrift.
Jeg spurgte mine respondenter om, hvad de brugte deres håndskrift til, hvad de skrev på computer. Hvad de ikke kunne tænke sig at skrive i hånden og hvad de ikke kunne forstille sig at skrive på computer, og bad dem om at reflektere over om, og i så fald, hvilken betydning der havde for dem at have en håndsskrift.
Disse refleksionsbreve og tekster er blevet til bogværket: Efter Hånden?
En projektbeskrivende bog, med fokus på brev udvekslingen – refleksionsbrevene.

Målet er at dele tanker og rejse debat, - respondenterne delte disse med mig, jeg giver dem med bogen fri til mit publikums oplevelse, relationelle møde med dem. Og opfordrer til videre respons.

Tanken er at der kommer flere bind i rækken.