Skuffesager

Som resultat af et samarbejde mellem Vibeke Nørgaard Rønsbo, Odder Museum, Odder Kunst og med støtte fra Kulturrådet og Odder Kommune kunne man den 14. oktober 2016 åbne den store udstilling ”Skuffesager” på Odder Museum.

I åbningstalen sagde museumsinspektør Klaus Markmann Jensen bl.a. følgende:

Hvis ikke før, så i hvert fald nu får det lokale publikum lejlighed til at møde Vibeke Rønsbo for fuld udblæsning. Skuffesager er lidt af et overflødighedshorn af mangeartede og skønne installationer, og man får med udstillingen et godt indtryk af, hvad det er Vibeke Rønsbo kan og vil med sin anderledes kunst.

Anderledes, ja, for hun er ikke helt almindelig, og i hvert fald ikke særlig klassisk i sin tilgang. Man kan lede længe efter tekster som ”olie på lærred” eller ”akvarel på papir” på vores små skilte i denne udstilling. Til gengæld er Vibeke hjemmevant på et betonstøberi, og mange af hendes teknik- og materialebeskrivelser er næsten løjerlige, hvis man ikke vidste bedre: Her er for eksempel et værk, som består af brugte kaffefiltre udvalgt gennem to år; et andet med gamle klude og et tredje med tusch og fjer - og sådan kan man næsten blive ved.

Et af de centrale værker er værket Skuffesager, som består af skuffer fulde af finurlige gemmer, notater og skrammel. Det er helt konkrete skuffesager fra Vibekes værksted. Skuffesager kan og skal dog også forstås som begreb, som noget forældet, gemt og (normalt) glemt: Som en del af det Vibeke Rønsbo også kalder spor af levet liv. Som sådan er der et element af skuffesag i de fleste af værkerne i udstillingen.

Gennem mødet med værkerne i udstillingen Skuffesager har den unge forfatter Sofie Eriksdatter ladet sig inspirere til de følgende ekfraser.

Download Sofie hermansen Eriksdatters effraser

ik 2016 11 01 001-1
ik 2016 11 01 011-1
ik 2016 11 01 016
ik 2016 11 01 113
ik 2016 11 01 173-1
ik 2016 11 01 267-1