Tubedialoger

Jeg er generelt optaget at fysiske spor af levet liv, og har gennem lang tid fundet gamle tubers særlige forvredne former fascinerende, som mærkede levn efter hændernes masen med at presse dem for den sidste smule.
Opstillet i rytmiske forløb er tuberne gået ind i en ny dialog med hinanden, med alt hvad disse rummer af menneskelig symbolik og sociale spil - hvor de ligeledes med propper som spande over hovederne åbner for mange associationer.