IK_2016_09_10_078jpg_72.jpg

Vestjyllands Kunstmuseum

Sensommer 2018:

’How to Remind?’ + Who

Ingen politikere har spurgt den danske befolkning om hvorvidt, den ønsker et gennemdigitaliseret samfund. How to Remindkan anskues som et skriftligt og visuelt mindesmærke over nationens håndskrifter, tanker og drømme ved det kommunikative paradigmeskifte fra håndskriftskultur til digital tidsalder. Udstillingen præsenterer billedkunstner Vibeke Nørgaard Rønsbos undersøgelse af, hvad håndskriften betyder for os i en tid, hvor det at skrive i hånden udfases til fordel for digital kommunikation. Udstillingen i Janus Bygningens to sale afrunder seks års arbejde, hvor kunstneren har været afsender af og tovholder på flere omfattende og omrejsende kunstprojekter, hvori borgerinddragelse har været omdrejningspunktet. Værket WHO i sal to er et nyt lydinstallationsværk som Vibeke Nørgaard Rønsbos har skabt specifikt til Janus Bygningen i samarbejde med komponist i elektronisk musik, Filip Johan Arnestad. 

Udstillingen bestod i Janusbygningen, Vestjyllands Kunstmuseum , af to sal som kontrasterer og komplementerer hinanden. Publikum mødte først denne sal :

WHO, 2018

Komponist i elektronisk musik, Filip Johan Arnestad og billedkunstner, Vibeke Nørgaard Rønsbo.

Interaktiv audiovisuel installation:Ca 120 keyboards på væg, lister af træ, maling, infrarøde sensorer, der registrerer bevægelser i rummet, arduino-board tilkoblet en laptop, som oversætter indkommende data til ’kontrolsignaler’, der styrer alle lydspors lydstyrker gennem programmet Max/Msp, som sender lyd ud til 6 højtalere.  

Gennem en malerisk iscenesættelse af maskinens ’ånd’ undersøger WHOvores interaktion med det digitale apparat og hvilke spor vi efterlader os gennem tiden. Installationsværket tager afsæt i det hedengangne mekaniske tastatur med PS/2-stik,

som både, gennem deres visuelle udtryk og lyden af deres taster, vidner om et skjult univers - et andet liv - der udfolder sig for brugerne gennem netop tastaturet. Højtalerne afspiller lydforløb skabt på baggrund af optagelser af tasternes ’klapren’ i forskellige temperamenter. 

Det er tanken, at publikum oplever sig omsluttet af tastaturerne og deres lyde, uvidende om deres fortid og kun med forestillingen om hvilke ord, der flyder fra dem. Publikum befinder sig således i en strøm af lydlig kommunikation, uden at se sig i stand til at afkode indholdet eller se, hvem de skrivende er. WHOæstetiserer og udstiller brug og slid af et banalt kommunikationsredskab, og samtidigt granskes privatsfære og anonymitet i det digitale univers.

Herfra ledtes publikum videre ind i næste sal, hvor materialet fra det store borgerinddragende præsenteredes med borgerinddragelse helt ind i udstillingen:

How to Remind? 

Et mindesmærke over nationens håndskrifte, tanker og drømme ved det kommunikative paradigmeskifte fra håndskriftskultur til digital tidsalder. Udstillingen præsenterer materiale fra omfattende borgerinddragelse, bearbejdet til åbne tankevækkende tidsbilleder. Publikum vil spejle sig i medborgeres citater og  involveres i at sende dem med flaskepost mod nye horisonter til videre debat.

Materialet i udstillingens er indsamlet over 6 år gennem et borgerinddragende og flerstrenget kunstprojekt, der har bevæget sig rundt i Danmark for at finde ud af, hvilken rolle håndskriften spiller i vores liv samt hvilke håb og bekymringer mennesker har for det digitale samfund, der afløser vores håndskriftskultur.

Det er håbet, at publikum vil kunne spejle sig i andre medborgeres tanker og involvere sig ved selv at vælge og sende en flaskepost fra udstillingen mod nye horisonter - til videre debat. 

Jeg er, altså skriver jeg, 2018

Et utal af sedler i varierende formater og papirkvaliteter, skrift med forskellige skiveredskaber, røde nipsenåle 

Gennemen 5-årig periode har mennesker rundt i landet deltaget i indsamlingen af håndskrifter: Ved at skrive den lille sætning ’Jeg er, altså skriver jeg’ på et stykke papir efter deres eget valg og med deres foretrukne skriveredskab.  Mosaikken af sedler med personlige håndskrifter på varierende størrelser og typer af papir i et utal af toner af hvidt, åbenbarer den analoge skriveproces’ mange valg. Lapperne vidner om den autentiske og analoge kommunikationsforms særlige aura, som et mindesmærke i dannelsesmæssig og narrativ forstand. Det handler bl.a. om hvordan skriften manifesterer sig og hvordan den ’taler til os’ som fysisk spor på et stykke papir? 

Skriften på væggen, 2012 – 18

Video xxx min. afspillet i ’loop’

Vibeke Nørgaard Rønsbo har ladet ganske almindelige mennesker komme til orde med deres tanker om håndskriften i vores samtid og digitaliseringen af vores kommunikation og samfund som sådan. Citaterne fra de indkomne ’refleksionsbreve’ og ’tænketanksindlæg’ fremstår her med såvel personlige, faktuelle, filosofiske, æstetiske og poetiske kvaliteter.

Søsæt en flaskepost, 2018

427 Genbrugsvinflasker, papir, tusch, print, snor, forsejlingslak, pap

 Flaskeposterne er ’ladet med’ rammende, poetiske udsagn om borgeres tanker om skiftet fra håndskriftkultur til digitalt samfund. Publikum involveres i at sende medborgeres budskabet afsted. Flaskeposterne vil åbne eventyret og tanker om en gammel, global kommunikationsform, der før som nu, formår at gå under radaren og bryde evt. censur.  Når flaskeposterne skyller op på fjerne kyster rundt i verden, og finderen får brudt forseglingen, findes den håndskrevne meddelelse samt et lille infobrev på engelsk, med opfordring til at sprede debatten, dokumentere findested og tidspunkt og sende dette til projektet. Informationerne deles over projektets platforme.  

Dejligt om du vil hjælpe med at få denne flåde af flaskeposter til at bølge ud over havene og skabe overraskende møder, der afstedkommer forundring og lægger op til debat om projektets ærinde: Håndskriften som et kropsnært spor, en personlig æstetisk kommunikation og tabet af langsomheden i en digital tidsalder.

Brevstemmer, 2018

Bog 200 sider 

 Brevstemmerindeholder et stort, tankevækkende og sjovt udvalg af breve, som er repræsen-tative for det samlede materiale på omkring 500 breve og indlæg.  Alle brevene i bogen er fotograferede på fysiske, farvede baggrunde, fundet rundt omkring og som refererer til borde og flader, der har med skrive- og læsesituationen at gøre. Fotografierne fremhæver materialets mangfoldighed: Papirets farve, stoflighed, folder og andre tegn på, hvorledes brevene har været håndteret under skrivningen og forsendelsen. Den ’snavsethed’: Folderne, ridserne, pletterne og bulerne, der oftest elimineres i den digitale proces, har fået lov til at ’larme’ i bogen for at minde os om, at der findes en (anden) verden uden for skærmen.

Brevstemmerrummer Vibeke Nørgaard Rønsbos personlige og anekdotiske fortælling om hele det 6 år lange kunstprojekts eventyrlige rejse rundt i Danmark. Desuden findes en række artikler med relevante faglige blikke på skriftkulturens forandring og på borgerinddragelsen i kunsten samt det materiale, som den her har tilvejebragt.

Udstillingen sendte publikum på opdagelse i værkerne og inddrog i udvælgelse af flaskepost, man ønskede at bære ud af udstillingen og sende afsted mod nye horisonter.